11 spædbørn kvalt til døde af røg på hospital
På et hospital i Bagdad er 11 nyfødte på tragisk vis omkommet.
En elektrisk fejl startede en brand på et hospital. Det kostede 11 nyfødte livet. 
En elektrisk fejl startede en brand på et hospital. Det kostede 11 nyfødte livet.  Foto: Scanpix/Arkiv


11 nyfødte babyer er omkommet under en brand på et hospital i Iraks hovedstad Bagdad.

Det oplyser en talsmand for landets sundhedsminister ifølge flere internationale medier - blandt andet AP, skriver Ekstra Bladet

Talsmand Ahmed al-Rudaini siger onsdag formiddag, at branden brød ud sent tirsdag aften på fødeafdelingen på Yarmouk-hospitalet i det vestlige Bagdad.

Elektrisk fejl

Den indledende efterforskning indikerer, at det formentlig er elektrisk fejl, som er årsag til branden.

Ifølge Al Jazeera blev syv andre spædbørn og 29 kvinder reddet ud i tide og overført til et andet hospital.

Spædbørnene blev angiveligt kvalt til døde af røg som følge af branden.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.