Lokalpolitiet i Esbjerg beder nu om borgernes hjælp til at finde frem til de to unge mænd, der med knytte næve slog en blot 11-årig pige på åben gade.
Voldshandlingen fandt sted tirsdag 29. september klokken cirka 17.30 på Tinghøjs Alle i Esbjerg ud for nummer 18. Her blev pigen umotiveret blev slået med knytnæve, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
I den forbindelse efterlyser Syd – & Sønderjyllands Politi to unge mænd. De beskrives som:
A:
- 18 – 20 år
- Almindelig af bygning
- Kort lyst hår
- Iført en hvid t-shirt med billede af en pige samt et par sorte bukser
B:
- 18 – 20 år
- Almindelig af bygning
- Mørkt krøllet hår
- Iført i mørk t-shirt og grønlige bukser.
De samme to mænd var også i området samme aften ved 21-tiden.
Vidner, der mener at vide, hvem de to er, eller som har oplysninger i øvrigt, kan henvende sig til Lokalpolitiet i Esbjerg på telefon 114.