Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

108 blev dræbt under massakren i Syrien

Blodbadet i Houla i Syrien kostede mindst 108 menneskeliv, siger lederen af FN's observatører. 34 var børn.

27. maj 2012 kl. 22:57
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Mindst 108 mennesker blev dræbt i den syriske by Houla fredag og natten til lørdag.

Samtidig blev 300 mennesker såret.

34 af de dræbte var børn under 10 år.

Det siger general Robert Mood ifølge FN-diplomater til FN's Sikkerhedsråd.

Mood er leder af FN's observatører i Syrien.

Tidligere søndag aften cirkulerede et dødstal på 116, men diplomater siger, at tallet er 108.

Lørdag morgen ankom observatører til Houla for at se, hvad der var sket.

Syriske oprørere siger, at det var den syriske regeringshær, der beskød byen.

Den syriske regering siger, at den ikke har noget ansvar for uhyrlighederne. Den siger, at det er "terrorister", der har massakreret de mange mennesker.

Lørdag opfordrede Mood Syriens regering til at indstille brugen af tunge våben, ligesom alle parter i konflikten blev opfordret til at lade være med at bruge vold.

FN-observatørerne har tidligere sagt, at de fandt 92 lig, hvoraf 32 var børn, i løbet af lørdag. Men nu siger Mood til det norske nyhedsbureau NTB, at 34 af de 108 dræbte er børn under 10 år.

- Uanset hvem, der udførte disse sørgelige voldshandlinger, bør de stilles til ansvar. Den tilfældige og uproportionelle brug af magt er uacceptabel og utilgivelig. Drab på civile må høre op, siger han.

Den norske general Mood talte til Sikkerhedsrådet fra Damaskus via videolink.

Sikkerhedsrådet er samlet i New York, netop for at drøfte blodbadet i Syrien.

Reuters

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites