Redigeret af redaktionen, FEMINA, Traffic Center, Aller Media
Vi har lært, at vi skal yde, før vi kan nyde. Og vi har lært, at vi skal være effektive og nyttige. Og når vi er færdige med det – når alt er gjort, og alle omkring os er glade og har det godt – så kommer turen til os selv. Så kan vi slappe af og være til stede. Problemet er bare, at det er de færreste, der når frem til den sidste del. I hvert fald sker det ikke automatisk. Det siger Mette Kopp, der er indehaver af pusterum.dk og aktuel med bogen ’24 timer – Nærvær og mindfulness’ til FEMINA.
- Der er så meget, der hiver i os i det moderne liv. Og så glemmer vi at holde pause. Vi har fuldstændig glemt, hvor vigtigt det er at restituere. Det hører til i haster ikke-kategorien, og derfor ryger det nederst på to do-listen, fordi der er så mange andre ting, vi lige skal nå at tale om først. Vi – og her taler jeg først og fremmest om kvinder – fikser alt det, der kommer ind fra højre, og så ender vi med at blive reaktive i vores eget liv. Og det fremmer følelsen af afmagt, og afmagt giver stress, og stress giver angst, og så er vi på vej ned i en ond spiral, siger Mette Kopp.
Lidt har også ret
Når man spørger kvinder – og navnlig kvinder med familie – hvad de allerhelst vil i hele verden, er der mange, der svarer, at de bare vil være alene. Allerhelst otte uger i en svensk skov eller måske en fuldbyrdet flugt til Timbuktu. Men mindre kan heldigvis også gøre det for de allerfleste, siger Mette Kopp.
- Kvælningsfornemmelsen og lysten til at undslippe vores eget liv opstår, når vi bliver ved med at udsætte vores egne behov – vores behov for at være alene, for at holde pause eller for at mærke vores egen krop. Når vi gør det, så vokser behovet i vores psyke. Derfor bliver lysten til at løbe skrigende væk væsentligt mindre, hvis vi for eksempel håndhæver, at vi skal have 10 minutter for os selv. Både på arbejdet og derhjemme. Så vil vi opleve, at vi stille og roligt får fyldt på – og får tid til at mærke efter, hvordan vi i virkeligheden går rundt og har det, siger hun.
Læs på femina.dk, hvorfor stress kan være din ven
Nærvær skal øves
Man behøver dog ikke revolutionere sit liv for at komme i gang. Faktisk er det langt bedre at tage et par små pauser hver dag end at samle sammen til den helt store tur om søndagen. Så begynd gerne i det små. Tag for eksempel fem eller 10 minutter for dig selv derhjemme med en kop te, eller gå en tur i en pause på arbejdet. Men det er vigtigt, at pauserne er væsensforskellige fra det, du er i gang med. Hvis du sidder ved en computer dagen lang, er det ikke nogen god pause at gå på Facebook - og hvis du er i gang med at læse lektier med ungerne, er det ikke nødvendigvis nogen god idé at bruge pausen på at ringe til svigermor – medmindre det er en af de aktiviteter, der fylder dig med energi.
De allerfleste vil opdage, at det er utrolig nyttigt både privat og professionelt at holde pauser og restituere. Også selvom vi ikke altid synes, vi har tid til det. Evnen til nærvær er som en muskel. Den skal opøves. Og det tager tid. Men det er helt okay. I begyndelsen bliver man nødt til at sætte de i system som med alle andre træningsprocesser. Og når man har lært det, vil man opleve et liv med mindre stress, mere glæde og kreativitet og ikke mindst ro, siger Mette Kopp.
Manu Sareen fik stress – ’Alt kollapsede bare omkring mig’, siger han på femina.dk