10-årig dreng forsvundet fra havnebad i København
Politiet efterlyser en 10-årig dreng, der er forsvundet fra et havnebad i København.
Drengen forsvandt ved Islands Brygge i København, hvor mange bader om sommeren.
Drengen forsvandt ved Islands Brygge i København, hvor mange bader om sommeren. Scanpix arkiv


Opdatering: Drengen er fundet i god behold, oplyser politiet.

Københavns Politi efterlyser en 10-årig dreng, der er forsvundet fra et havnebad i Islands Brygge i København her til middag. Det skriver politiet på Twitter.

Drengen er cirka 140 cm høj, har lyst, kort hår og kraftige blå briller. Han var iført sort skaterhjelm, grå t-shirt med blå palmer, og cowboyshorts. Han cyklede på en sort Fuji-cykel.

Politiet fik meldingen klokken 12.52 fra drengens mor.

Drengen forlod tilsyneladende frivilligt havnebassinet og cyklede i sydgående retning væk fra havnebadet, siger politiet til tv2.dk.

Hvis du har set drengen, kan du kontakte politiet på 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.