- Hvorfor vil du være lærer, når der er så dårlige forhold?
Efter en omvej omkring universitetet begynder 24-årige Jacques Dehnbostel efter sommerferien på lærerstudiet. Hverken arbejdstidsregler eller lav løn skræmmer den unge københavner.
For fem år siden fik Jaques Dehnbostel studenterhuen på. Nu er han klar til at gå i forældrenes fodspor og blive folkeskolelærer.
For fem år siden fik Jaques Dehnbostel studenterhuen på. Nu er han klar til at gå i forældrenes fodspor og blive folkeskolelærer. Privatfoto, juni 2010


- Der er mange, der har spurgt mig om det samme: Hvorfor vil du være lærer, når der er så dårlige forhold?

24-årige Jacques Dehnbostel er godt klar over, at det ikke er den mest populære uddannelse, som han starter på efter ferien.

De seneste år har den ene negative historie om lærernes arbejdsforhold afløst den anden. Alligevel er kurven knækket, så der i år er seks procent flere, som er blevet optaget på læreruddannelsen end sidste år.

Blandt dem er Jacques, som ikke lader sig skræmme af udsigten til fuld tilstedeværelse på skolen og en indkomst i den lavere ende af lønskalaen.

- For mig handler det ikke om, hvorvidt lønnen er fem procent højere, eller om arbejdstiden bliver ændret. Jeg vil gerne være lærer, fordi jeg har lyst til at undervise børn og unge. Hvis det betyder, at jeg skal være mere på skolen, så er det sådan det er, siger han.

Han understreger dog, at han godt forstår utilfredsheden hos folkeskolelærerne, som har måttet indstille sig på både nye arbejdstidsregler og en folkeskolereform.

- Jeg synes egentlig, at det er fint nok, at der er nogle, som brokker sig. Hvis man har været i faget længe, så er det klart, at de nye fremgangsmåder betyder noget. Men jeg har jo ikke kendt til andet, så jeg tror ikke, det bliver noget problem.

Der manglede noget på universitetet

Jacques kommer selv fra et rigtigt "lærerhjem". Både far og mor er folkeskolelærere, men da studenterhuen kom på i 2010 valgte han selv en anden vej.

Først aftjente han sin værnepligt i Livgarden, og derefter læste han tre semestre på uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, inden han droppede ud af studiet.

- Det var slet ikke mine tanker efter gymnasiet, at jeg skulle være lærer. Men på universitet synes jeg, der manglede noget. Bagefter har jeg så undervist en del gennem forskellige fritidsaktiviteter og fundet ud af, at det er det, jeg har lyst til, fortæller han.

Nu er han klar til at begynde på Læreruddannelsen Zahle i København. Men for at blive optaget måtte Jacques først møde op til en optagelsessamtale.

For to år siden blev læreruddannelsen nemlig ændret, så man skal have et karaktergennemsnit på mindst 7,0 for at være sikker på at komme ind.

Ellers skal man søge ind på kvote 2 og bestå en optagelsessamtale for at få grønt lys til at starte på studiet.

"Hvis man ikke kan blive andet..."

Med Jaques Dehnbostels egne ord "loppede han den virkelig meget af i gymnasiet". Derfor blev det ikke til nogen store karakterer ved studentereksamen, og derfor blev han i april indkaldt til en optagelsessamtale.

- Det er langt bedre, end at man bare skal skrive en motiveret ansøgning. Det kunne jeg bare få min far eller en anden til at skrive. Jeg synes, det er fint, at man skal møde op til en samtale og vise, at man er engageret i uddannelsen, fortæller han.

Og selv om han understreger, at alle skal have en chance for at komme ind på studiet - også dem med lidt lavere karakterer - så ser han generelt positivt på de skærpede krav for at komme ind på læreruddannelsen.

- Der har jo været meget snak om tidligere, at hvis man ikke kan blive andet, så kan man altid blive lærer. Sådan er det heldigvis ikke mere, siger Jacques.

I alt er der i år optaget 2372 på læreruddannelserne. Det er seks procent flere end sidste år, men fortsat langt færre end før lærerkonflikten og reformen af læreruddannelsen.

I 2012 blev der således optaget 3521 nye lærerstuderende.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.