Når "X Factor" blænder op for endnu en sæson, så bliver noget i hvert fald ved det gamle.
Værten Maria Fantino har nemlig sagt ja til at være rorgænger endnu engang.
Det fortæller tv2.dk.
- Selvfølgelig har jeg sagt ja til endnu en sæson. "X Factor" har altid været mit drømmejob, og den første sæson beviste, at det er et drømmejob af en grund, fortæller hun til mediet og fortsætter.
- Jeg er dybt beæret over den modtagelse, jeg har fået, og jeg glæder mig til endnu en omgang.
Før "X Factor" slog Maria Fantino sine folder i radioprogrammet "Curlingklubben".
Underholdningsredaktør på TV 2, Dorte Borregaard, er også glad for at have fået Maria Fantino med igen.
- Maria har klaret sin første sæson med stor dygtighed, empati og nærvær, så selvfølgelig skal hun styre slagets gang igen til næste år, siger hun i samme ombæring.
Går du med en lille sanger i maven, der gerne vil ud, så kan du tilmelde dig programmet her.